Team Butterfly

Team Butterfly er klubbens eget mobildiskotek.

Diskoteket spiller til forskellige arrangementer, hvor der skal bruges god musik. De spiller i klubben til f.eks. modeshow, men også til fester på f.eks. Ådalskolen. Derudover har Team Butterfly hvert år siden 2013, spillet god musik for de handlende til natåbent i RingStedet – det store center der ligger i Ringsted. 

Team Butterfly

Diskoteket består af medlemmer fra Klub Svanen, som har helt styr på det der med at være DJ’s. De sætter selv alt udstyret op og står for al underholdningen og musikken under arrangementerne. Derudover er der et personale tilknyttet diskoteket, som sørger for at alt det praktiske er på plads, når diskoteket skal ud for at spille.

 

Værd at vide, når du booker Team Butterfly

  • Spillestedet må være klart til opstilling senest 1 ½ time før arrangementer starter.
  • Opstilling kræver en lille lyd-og lystest inden alt er klart (Bør overvejes om dette er i orden i forhold til fx spisning)
  • Diskoteket vil være pakket ned senest 1 time efter endt spilletid.
  • Diskoteket medbringer selv eget komplet diskoteksudstyr med diverse lyd og lys effekter.
  • Krav til opstillingsstedet er minimum 4,5 x 2 meter og minimum 2,60 i højden.
  • Under arrangementet er det kun diskotekets medlemmer der må opholde sig bag pult mm. Medlemmerne vil bære et backstage-pas til dokumentation.

 

Det skal du sørge for, når du booker Team Butterfly til dit arrangement

  • Strøm til spillestedet. 220 volt. Minimum 1 udtag; gerne 2.
  • Let bespisning af diskotekets medlemmer (4-5 personer) samt drikkevarer (sodavand, gerne cola og kondivand). Bespisningen kan evt. erstattes af tillæg til pris/honorar.
  • Ved aflysning senere end én uge inden arrangementet betales ½ honorar til diskoteket.
  • Diverse afregninger til Koda/ Gramex